Bliv frivillig på et asylcenter
Som frivillig på et Røde Kors’ asylcenter kan du være til at skabe en masse aktiviteter sammen med asylansøgerne. 900 frivillige har deres gang på Røde Kors' asylcentre - og vi kan altid bruge flere.
Her kan du læse nogle eksempler på aktiviteter, du som frivillig kan være med til at lave:
Nye færdigheder i et nyt samfund
Nye færdigheder handler om alt det, vi som danskere tager for givet: at tale dansk, at bruge offentlig transport, at gå på biblioteket eller at kunne cykle.
Sociale aktiviteter
Her er det sociale samvær i fokus: at drikke en kop kaffe, lave mad, at gå tur, at holde en fest eller at tage på udflugter, som fx en tur i skoven eller til det lokale bibliotek. Aktiviteterne arrangeres sammen med både beboere, frivillige og ansatte.
Værksteder
På mange centre findes der værksteder, hvor beboerne får mulighed for at bruge deres hænder og kreativitet. Der er blandt andet syværksteder, hvor frivillige og asylansøgere syr tøj sammen.
Der er også brug for frivillige kræfter til cykelværksteder, hvor beboerne sammen med frivillige istandsætter cykler.
Børn og unge
Som frivillig for børn og unge får du mulighed for at tage børnene med på udflugter, hjælpe dem med deres lektier og holde hyggelige og festlige arrangementer. Aktiviteterne hjælper børnene og deres familier med at få en god hverdag.
Outlets på centrene
Flere asylcentre har outlets, hvor asylansøgerne for små beløb kan købe legetøj eller tøj. Her er der brug for frivillige, der hjælper med at ordne og sortere og sælge til beboerne.
Sport og spil
De frivillige har løbehold, fodboldhold, cykelhold og andre fysiske aktiviteter med asylansøgerne.
Hjernegymnastik udøves også bl.a. gennem skakturneringer.
På tomandshånd
Der er også mulighed for at være mere på tomandshånd med en asylansøger. Fx kan du blive besøgsven til en asylansøger, der er over 18 år, eller du kan som ledsager hjælpe dem med at finde rundt i lokalområdet, hvis de har ærinder.
Tilmeld dig informationsmøde her
På informationsmødet vil du blive introduceret til det enkelte center, de frivillige aktiviteter og til, hvad vi forventer af dig som frivillig.
Deltagelse i et informationsmøde er starten på dit frivillige engagement på et asylcenter.
Du kan også tage direkte kontakt til en frivillighedskoordinator i dit område, som kan hjælpe dig med at finde en opgave, der passer til dig.
KONTAKT EN FRIVILLIGHEDSKOORDINATOR
For at blive frivillig er det bedst at skrive direkte til den frivillighedskoordinator der er tilknyttet det center, du gerne vil være frivillig på.
Berit Sommer
beso@redcross.dk
Hjemrejsecenter Avnstrup
Tanja Karsten
tja@redcross.dk
Udrejsecenter Sjælsmark
Modtagecenter Sandholm
Solvej Magdalena Stokholm
sms@redcross.dk
Center Jelling, Thyregod og Sandvad
Udrejsecenter Kærshovedgård
Hvis du har en mere overordnet henvendelse eller er i tvivl om, hvor eller hvordan du vil være frivillig, så skriv til asylfrivillig@rodekors.dk